I dag er jeg 15+6. Tænk at man allerede er så langt! Jeg er virkelig taknemmelig over hver dag som gravid. Jeg har virkelig haft mine perioder, hvor jeg oprigtigt har tvivlet på, om jeg nogensinde skulle opleve at stå med to streger, efterfulgt af al angsten i 1. trimester for at miste. Og nu er jeg godt på vej i 2. trimester.
På nogle måder er 2. trimester rarere end 1. trimester men på andre er det vist det samme. Lad os starte med det trælse og få det overstået.
Helbredsstatus
På den mindre sjove side skal nemlig nævnes at jeg stadig ikke synes at mad er nemt. Jeg kaster stadig op og døjer med kvalme i en stor del af dagen, hvilket nogle dage betyder, at jeg ikke får alle de kosttilskud, man skal spise som gravid. For min mave vil ikke samarbejde. Jeg skal heldigvis til jordemor i overmorgen (!!) og har tænkt mig at vende situationen med hende. For en uge siden vejede jeg mig, lidt for sjov, og kunne der konstatere, at jeg havde tabt tre kg siden midten af november. Og jeg har ikke motioneret dem af, skulle jeg hilse at sige.
Nå, nok om det.
På den positive side er selvfølgelig at abortrisikoen er meget meget lav nu. Vi er nu vel ude på den anden side af nakkefoldsscanningen og har derfor taget hul på babyindkøbene (mere om dette senere). Derudover føler jeg mig ikke helt så udhungret sulten som jeg gjorde de første par måneder. Ikke engang de dage, hvor jeg kaster meget op. Det er virkelig dejligt for jeg synes det var hårdt at være så sulten.
På den underlige sige kan så nævnes at jeg er meget følsom for tiden. Ikke på den nærtagende eller temperamentsfulde måde, men jeg har let til tårer og har enormt meget brug for knus og kærlighedserklæringer fra Manden - som så får mig til at stortude, når jeg får dem. I går havde han købt et par tykke sokker til mig fordi jeg havde sagt at jeg frøs. Det blev jeg så taknemmelig over at jeg blev reduceret til en tårevædet, hulkende klump (virkelig ugly-crying) on and off i mindst en halv time. Jeg har faktisk tårer i øjnene nu her i skrivende stund - af at tænke på det.
Indkøb
Da vi nu er på den anden side af nakkefoldsscanningen, besluttede vi at ramme januarudsalget og få lavet noget af de store indkøb. Vi låner autostol og bedsidecrib af min bror og svigerinde, så det slipper vi for at købe men en barnevogn skal til. Jeg har i lang tid drømt lidt om en Emmaljunga men havde egentlig ikke delagtiggjort Manden i de tanker. Vi gik ind i Ønskebørn med et åbent sind og til min begejstring styrede Manden direkte hen imod en Emmaljunga - som han så overhovedet ikke var til at løsrive fra igen. Det var virkelig ikke sådan, jeg havde forventet at vores barnevognsindkøb skulle gå for det var faktisk MIG, der forsøgte at trille lidt frem og tilbage med de andre vogne for lige at se, om de andre OGSÅ kunne være noget. Men der var ikke noget at gøre. Manden havde fuldstændig forelsket sig i den og vi var faktisk blevet enige om at købe den før salgsekspedienten overhovedet nåede at komme hen til os og give os salgstalen om, hvor fantastisk en vogn, det er. Så det blev en Emmaljunga. Jeg er super glad for vores køb.
Vi har nu styr på barnevogn, puslebord, puslepude, badekar, hoved-halefad, lift og dyne.
Glæder mig til juli <3
