Tanker inden mødet på sygehuset

De sidste mange uger har været præget af ventetid og for at dokumentere, hvordan man har det undervejs samt for ikke selv at blive vanvittig af at vente, har jeg skrevet en slags lille 'dagbog'. Den vil blive opdateret løbende op til vores sygehusbesøg.

Dagbog

3. juli: På sin vis er det rart nok at have en dato at tælle ned til, men jeg er ved at blive GRÅHÅRET over ventetiden. Der er over en måned til stadigvæk og jeg er så utålmodig efter at komme i gang med behandlingen. Sidste år fløj ferien afsted og nu føles tiden som om den kører i sneglefart.
Sygehuset har en folder til at ligge som pdf på deres hjemmeside og jeg har gennemlæst den igen og igen.

Odds'ene for IVF i følge sygehusets hjemmeside er sådan her: Hver gang, der lægges et befrugtet æg op, er chancerne 48% for positiv test. I mit hoved lyder det af meget, når man kommer fra IUI og 15% chance pr gang. Jeg ved godt det stadig betyder at lidt mere end halvdelen får en negativ test men kombineret med at de OGSÅ skriver at 70-80% ender ud med et barn efter 1-3 forsøg, så lyder odds'ene bare urimeligt meget bedre for IVF end for IUI. Ååååååh, jeg vil i gang snart! Jeg har undskyldt på forhånd til manden over den kommende Hormonella men jeg havde ingen gener ved hormonbehandlingen til IUI, udover the occasional hedetur og lidt søvnbesvær, så forhåbentlig bliver jeg ikke alt for bivirkningsramt af hormonerne til IVF.

4. juli: I går blev vi enige om, hvornår vi kører til Skive og kigger på sygehuset. Vi har det begge to bedst med at have forberedt os forinden, så vi kender vejen og kan finde hen til den rigtige afdeling, inden selve dagen. Det føles godt og på en eller anden mærkelig måde, kan jeg så se frem til den dato som et pitstop inden selve mødet. Så er der da et eller andet aktivt, man kan gøre, mens man venter. Jeg overvejer også akupunktur. Jeg ved ikke om det virker men jeg er fristet til at prøve det.

5. Juli: I dag er det egentlig gået udmærket med ventetiden men her til aften kan jeg mærke, at der er LANG tid til d. 11. august. Jeg er frustreret over ventetiden men til gengæld er jeg ret optimistisk
omkring vores chancer i dag. Jeg havde det vildeste selvtillidsdyk i går men i dag tror jeg på det. Det
er godtnok en rutschebanetur, det her ventetidshalløj. Der er allerede gået 8 uger siden jeg fik datoen tilsendt i e-boks og nu er der "kun" 5 uger tilbage. Og selvfølgelig inkluderer det "ekstra" ventetid fordi klinikken holder sommerferielukket. Jeg kan altså ikke lade være med at føle, at det lidt er en uskik at sygehusafdelinger holder sommerferielukket. Jul og helligdage - ja, selvfølgelig! Min dejlige svigerinde er sygeplejerske og arbejder på sygehus og selvfølgelig har læger og sygeplejersker også ret til sommerferie. Det er slet slet ikke det, jeg siger. Måske er det en logistisk/organisatorisk ting? Men det er i hvert fald top træls at skulle vente når man er utålmodig for at komme i gang og ferielukning betyder, at man misser tre ægløsninger.

7. Juli: I går var vi sammen med babybassen og hans forældre. Og jeg fik lov at sidde med ham i lang tid. Ok, indrømmet, han sov en god del af tiden men det var mig der lullede ham helt til ro og da han vågnede, lå han bare og kiggede på mig med sine store, blå øjne. Det var så rart at egentlig føle lidt at jeg havde helt styr på, hvordan man håndterer en baby. Og det dulmede lidt mine "babyabstinenser"
samtidig med, at det intensiverede dem. Jeg GLÆDER mig til at få mit eget barn engang. Jeg er i det der "jeg tror på det men jeg er også VILDT utålmodig og LÆNGES bare efter mit eget barn"-humør. Du milde, der er LÆNGE til midt august!! Kom så møde og hit med en hel masse fertilitetshormoner, så jeg kan få mit barn!!! Det bliver sikkert ubehageligt men jeg er alligevel bare SÅ klar!

8. Juli: Har ikke spekuleret så meget på det i dag. Kun hver andet sekund, cirka. Jeg kobler af her i sommerferien ved at sy og hvad syr jeg så?! Babyting. På sin vis tumpet for så tænker jeg jo ikke på noget andet og på den anden side er det ok. For det interesserer mig og jeg kan godt lide at lave ting til baby. Så føles det ligesom man har besluttet at den helt sikkert kommer - vi ved bare ikke hvornår endnu. Det føles optimistisk og giver mig håb.

10. Juli: Jeg har i de sidste dage gået og spekuleret i, om jeg skal starte med akupunkturbehandling. Hverken Manden eller jeg har almindeligvis den store fidus til alternativ behandling, men nu får det
et skud. Jeg har besluttet at denne her sommerferie (og den enormt lange ventetid, den består af) er en muligvis for at toptune min krop til den belastning, den kommende behandling bliver for den. Jeg ved godt, det bliver hårdt og at det vil gøre ondt. Jeg håber bare at jeg undgår overstimulering og at det
bærer frugt.


12. Juli: I morgen starter jeg på akupunktur. Jeg ser frem til det og håber, det kan medvirke til at jeg snart bliver mor. I dag er jeg på cyklusdag 27 og det er således en ret lang cyklus for mig. Jeg gider dog ikke tage en test for jeg ved at min menstruation kommer i morgen. Mine tanker er slet ikke i denne her cyklus. De er på vores kommende behandling.

13. Juli: Var til akupunktur i dag. Jeg skal igen i næste uge. Det virker stadigvæk uvidenskabeligt,
synes jeg. Måske er jeg bare ikke så østligt minded. Men jeg har besluttet at give det en chance. Derm
ER jo dem, der sværger til det og man skal nok ikke forvente at man er "kureret" efter én behandling.
Vi skal åbenbart arbejde med min milt, lever og mine nyrer. Og mit ikke-eksisterende blodomløb i ben og fødder. Jeg er nok dybest set stadig skeptisk men alligevel nysgerrig nok til at fortsætte. Og hvis det virkelig virker, så æder jeg gerne mine ord i mig igen!

14. Juli: I dag har jeg haft besøg af en kær ven fra gymnasietiden. Det var super hyggeligt at se ham igen og jeg ville have haft en perfekt dag, hvis det ikke var fordi den også har inkluderet nyheden om at et af Mandens vennepar venter nummer 3. Er sådan set glad på deres vegne for de er rigtig søde - men jeg synes det er hårdt med påmindelsen om, hvad man ikke selv har. Du godeste, jeg håber, det snart er vores tur!!!

16. Juli: I dag er jeg genuint nervøs for om det nogensinde vil lykkes! Jeg er kommet til at læse på nettet (DUM idé) om alle mulige ting, man selv kan gøre og nu har jeg dårlig samvittighed. Spiser vi nu i virkeligheden sundt nok? Er det nok med de vitaminer, vi allerede spiser? Burde vi gøre endnu mere? Lægerne påstår jo godt nok at jeg egentlig ikke fejler noget som helst men min menstruationslængde ER jo svingende. Ikke PCO-meget, men den svinger jo mellem 21-29 dage.
Den her ventetid gør mig vanvittig!!! Og hvorfor er der så lang tid til d. 11? Og bare til fredag, med
næste akupunkturbehandling? Jeg må huske at spørge mere ind til behandlingen næste gang.
Jeg har brug for noget at knytte mit håb op på. Vores IUI-læge sagde, at vi nok skal blive forældre - der skal bare lidt ekstra teknik til hjælp. Det er ligesom hele mit håb og min mentale sundhed til tider er knyttet op på den sætning. Sådan en dag er det vist i dag. Alverdens tal og statistikker kører rundt i mit hoved så jeg bliver fuldstændig forpustet og rundt på gulvet. Jeg kan overhovedet ikke finde op og ned i det her og LÆNGES efter at komme til at snakke med det uden tvivl topkompetente fagpersonale i Skive. Bare man dog vidste, om man var købt eller solgt! Det HAR bare at lykkes!

17. juni: Sikke mit humør dog skiftede i går! Jeg gik faktisk i seng med en god følelse i kroppen og en fornyet tiltro til akupunkturen og følelsen og håbet har overlevet natten. Jeg har sådan en seneknude på mit ene håndled som er ganske ufarlig men ikke ret sexet. Den kommenterede akupunktøren på og sagde at dem havde hun fjernet flere af og jeg opdagede pludselig i går aftes at den er blevet mindre...! Jeg har haft den i årevis og nu er den pludselig blevet mindre. I'm a believer. Det er så fysisk og håndgribeligt at jeg tør tro på det. Så kan de måske også hjælpe med fertilitetsproblemet!!! Måske har jeg alligevel en chance for at blive mor!!! Jeg digter skisme et heltekvad om dem, hvis det virker!

18. Juli: Ventetid, ventetid, ventetid... Du godeste, der er længe til endnu!!!!! Zzzzzz og #%>€$$^>~||\€€!!!? Blev der sagt!

19. Juli: Om nogle dage prøver vi at køre turen til Skive. På sin vis er der stadig ALT for længe til at vi skal i gang med behandling og på den anden side føles det som om det rykker LIDT tættere på nu. Det er dejligt! Tænk at se frem til forberedelsen til et behandlingsforløb som man ikke ved bliver
langt eller kort eller om det overhovedet vil bære frugt... Men det SKAL bære frugt!

21. Juli: Har været til Aku i dag for 2. gang og skal igen i næste uge. Jeg glæder mig til næste behandling og tror på projektet i dag. Selvom jeg stadig føler at der er alt for længe til vores første konsultation deroppe, føler jeg også nu at det nærmer sig. Bare lidt. På sin vis har denne her sommerferie været tiltrængt og på den anden side føles det som om, den er uendelig lang. Nok fordi man har mere tid til at tænke end i hverdagen. Men i dag er der præcis 3 uger til. Og som sådan ville jeg ønske, at det var i morgen eller at vi var på vej derop nu, men 3 uger er en del lettere at rumme for mig.

30. Juli: Nu er juli snart omme og så skal vi snart til Skive. Vi har prøvet køreturen i sidste weekend og det var virkelig nemt at finde. Både selve sygehuset men også den rigtige afdeling. Nu går jeg så ellers og venter spændt på min mens. Jeg havde overset en blodprøve i de papirer vi havde fået tilsendt og den kan kun tages de første dage i cyklussen. Jeg beder bare til at jeg når det inden vi skal til Skive, så vi ikke skal udsætte det.

1. august: Tænk at vi skal til Skive i næste uge!!! Jeg glæder mig!! Måske får jeg snart mit barn!!❤️

4. august: I dag er der præcis en uge til at vi skal til Skive. Jeg har været enormt nervøs for om vi skulle udskyde mødet pga. at jeg havde overset en blodprøve men de skriver i papirerne, at det kun er den egentlige behandling, der ikke kan gå i gang, før de har alle testresultater. Det er sådan set rigtig rart for det har jeg godt nok stresset over. Jeg kan ikke overskue at skulle vente meget længere.

8. august: I dag har jeg afleveret den sidste blodprøve inden mødet. Fertilitetsbehandling 2.0, here we come. Jeg er bare SÅ klar og jeg GLÆDER mig virkelig meget til at komme i gang så vi kan få vores barn. Ja, det lyder måske overmodigt men man må gerne være optimistisk. Der er nok timer i behandlingsforløb, hvor man er bange og ked af det - når man har optur og er optimistisk, så skal man også have lov til at nyde det! Og der er kun tre dage til i dag. YAY!

9. august: Jeg føler mig håbefuld her ingen mødet. Jeg håber sådan, vi kan komme i gang med det samme, allerede pr næste cyklus. Det ville virkelig være vidunderligt! Og jeg er så spændt på, hvad de siger i Skive til os. Er vi et håbløst tilfælde eller er vi ren barnemad? Skal jeg i lang eller kort behandling? Hvilke hormoner skal jeg have? Hvornår kan vi komme i gang?

10. August: Så er det i morgen...!