I dag er det et par dage siden, vi var til infomøde på sygehuset. Jeg går bare og venter på, at min menstruation skal komme, så vi kan tilmelde os behandling. Denne her gang må den helst bare ikke komme helt vildt tidligt for så vil første scanning falde temmelig meget sammen med noget på mandens arbejde, han simpelthen ikke kan blive væk fra. Så jeg vil skulle tage til første scanning alene. Altså, det KAN jeg sådan set godt men det er der, vi skal have information om medicin, doser og det videre forløb og det ville være så rart, hvis vi begge to var der. 4 ører er tit bedre end 2 i sådan nogle sammenhænge. Jeg kommer til at skulle til scanning alene i det her forløb undervejs, det er jeg helt indstillet på, men lige præcis ved den første scanning, var det ideelt, hvis vi begge var til stede. Ah well, nu ser vi. Det er i øvrigt lidt sjovt at have erfaret at man sorterer under "regelmæssig menstruation" i deres system, når min cykluslængde varierer mellem 21-29 dage.
Jeg er simpelthen så spændt på, hvornår vi kan komme i gang med det samme og lige nu - håber sådan, jeg ikke jinxer noget lige nu - er jeg altså optimist. Det varierer lidt, i hvilken grad for jeg er også meget meget bevidst om, at man ikke er sikret noget som helst. Men jeg håber sådan. Vi håber sådan!
Jeg er så spændt på alene bare det, at - hvis vi kan lave befrugtede æg - så findes der små genetiske sammensmeltninger mellem Manden og jeg. Det har vi, så vidt vides, aldrig opnået før. Tænk, hvis det lykkes for os. Jeg er bange for at håbe og på den anden side virkelig desperat efter at turde tro på det. Bare det nu går godt.
Der er LANG tid til at vi kan gå i gang.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar