Jeg er i dag på cyklusdag 27 og det betyder, at jeg snart har, hvad man vil kunne kalde en gennemsnitlig cykluslængde. Man vil også med ret stor rimelighed kunne kalde mig smækhamrende utålmodig. Taget i betragtning af at jeg var bange for at min cyklus ville blive alt alt alt for kort, så er den nu længere end den statistisk set plejer at være - og jeg er SÅ træt af det. Altså, det er så fint at den ikke er for lang eller for kort - men jeg vil gerne i gang, jo.
Al logisk sans har officielt left the building herhjemme og jeg er begyndt at gå hen til Manden og lægge hans hånd på mit underliv, hvorefter han bliver venligt dikteret af mig til at sende "så kom dog i gang derinde" energier ind i det. Indtil videre har det, sjovt nok, ingen effekt har. Jeg har kæmpe frustration, mega ømme bryster og verdens tavseste underliv.
Dette her er virkelig et af de der absurde øjeblikke, hvor man, i jagten på at blive gravid, sidder og messer "kom så blod, kom så blod". Et scenarie, jeg tror, man kun forstår, hvis man har prøvet behandlingsverdenen på egen krop.
Sidst jeg var ved akupunktør, mente hun at min underlige utidige pletblødning kunne være et udtryk for at min krop var ved at rydde op. Hun vil sikkert også postulere at det er takket være nålene at min cyklus ikke er kort denne gang. Almindeligvis ville det sikkert også være ønskværdigt men i dag er min tålmodighed ikke lige til det. Fordi jeg jo ligesom havde håber at den ville komme i går og at vi så skulle have været til scanning i dag. Men nej.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar