Endelig blødning

Efter at have tilbragt i går og i forgårs i stigende frustration og afmagtsfølelse over at min menstration lod vente på sig, kom den endelig. I går aftes ved aftensmadstid. Vi har nu meldt os til behandlingsstart og jeg er bare SÅ spændt på om vi mon kan komme i gang nu. Efter tre måneders pause siden det sidste forsøg IUI virker det godt nok også som evigheder siden der skete noget sidst. Jeg tror ikke helt, jeg har været bevidst om før nu her, hvor jeg skriver disse ord, hvor meget jeg egentlig bare har kørt på overlevelsestilstand i de tre måneder. Hvor tyndslidte mine ventetidsnerver efterhånden er ved at være. Hvis vi bliver udsat, må vi holde vejret 4 uger endnu. Jeg håber det virkelig ikke. Jeg er så brugt efter al den ventetid. Det er snart et år siden vi henvendte os til lægen med henblik på udredning/viderestilling til behandling og det kan jeg godt mærke. Jeg håber sådan, vi kan komme til nu. At det er vores tur nu. Til behandling og til at blive forældre.