Freeze all and transfer later

Sådan hedder det forsøg, som vi har sagt ja til at medvirke i. Det går ud på, at man venter med at lægge æg op til kroppens hormonniveau er normalt igen efter stimuleringen op til ægudtagningen, da man vil undersøge, om graviditetschancen er højere på denne måde end ved den traditionelle, hvor man lægger et befrugtet æg op i samme cyklus som ægudtagningen har fundet sted.

Da vi var til Kick-off-møde i sidste uge, kunne de to sygeplejersker, der stod for mødet fortælle os, at de underligt nok har en bedre statistik med fryseæg end med friske æg. Ikke fordi de friske forsøg ikke er gode men fordi fryseforsøgene af en eller anden grund åbenbart bare har overhalet dem indenom på det seneste. Det er ud fra en undring over dette faktum at forsøget her udspringer.

Sådan har det dog ikke altid været. Alene bare siden de papirer, vi har fået om forsøget blev skrevet, er de blevet dygtigere. I papirerne står der, at fryseforsøgene nu ligger "meget tæt på de resultater", de har med friske æg - og pt er fryseforsøgene altså dem, der scorer højest.

Hvorfor er jeg blevet inviteret med?
Grunden til at vi er blevet tilbudt at deltage i forsøget er, at min ægreserve er god/normal. Derudover er jeg normalvægtig, mellem 18 og 40 år gammel, har en nogenlunde regelmæssig menstration, begge mine æggestokke og fejler ikke noget - andet end at det kniber med at kunne lave børn på egen hånd. Der står ikke i papirerne om Mandens sædkvalitet har noget som helst at sige i forhold til dette her forsøg. Derudover er det kun os, der skal i kort behandling, der kan være med.

Forsøgets forløb
Selvom vi har sagt ja til at deltage i Freeze All-forsøget, er det dog faktisk slet ikke sikkert at vi skal vente den ekstra cyklus på at få lagt æg op. Deltagerne vil nemlig, af en computer, blive delt ud i to grupper, hvoraf kun den ene skal udsættes for den alternative metode. Den anden gruppe skal have helt traditionel behandling med oplægning i frisk cyklus, da de er kontrolgruppen som man sammenligner med.

Vi vil først få at vide, hvilken gruppe, vi befinder os i, indtil vi skal give den ægløsende sprøjte. Her er der nemlig tale om to forskellige typer hormon og det er derfor at den ene (en traditionelle) har en lille risiko for overstimulering, hvor den anden ikke har. Lige nu ved jeg faktisk ikke helt, hvilken gruppe, jeg håber på at havne i.

Havner vi i forsøgsgruppen, vil forløbet hedde

Cyklus med ægudtagning -> Mellemcyklus, hvor kroppens hormoner falder til naturligt niveau -> Cyklus med ægoplægning

Hvad skal vi selv gøre herhjemme?
Dybest set forløber dette forsøg som et traditionelt IVF/ICSI-forsøg i kort behandling, da det store forskel jo foregår EFTER ægudtagningen. Som jeg skrev ovenfor, vil der være forskel ifht. den ægløsende sprøjte men det er jeg egentlig lidt ligeglad med. Om det er den ene type dope eller den anden type dope - jeg bemærker nok ikke forskellen alligevel.

Der vil blive tage blodprøver af mig to gange i stimulationsfasen men det foregår på klinikken, når vi alligevel er der til scanning. Det rører mig heller ikke. Den eneste "anderledes" ting herhjemme bliver, at vi to gange undervejs skal udfylde et spørgeskema begge to om kvindernes smerte/ubehag og mandens livsskvalitet. Det klarer vi nok.

Fordele og ulemper ved forsøget

Den store ulempe ved deltagelse i forsøget er selvfølgelig den ekstra cyklus' ventetid. Det var den der gjorde, at jeg i første omgang ikke var interesseret i at deltage. efter at have vejet fordele mod ulemper faldt det jo så ud til den anden side. Jeg havde nemlig frygtet at der ville være to mellemcyklusser, hvor intet skete og dette, kombineret med ikke at vide, om vi ville kunne komme til med det samme eller skulle vente en cyklus på behandlingsstart, gjorde bare tidsperspektivet fuldstændig uoverskueligt. Den flinke dame fra klinikken kunne naturligvis ikke love os behandlingsstart med det samme, men hun ville sætte et notat på os som "høj prioritet" til behandlingsstart. Det hjælper meget og twister det næsten til en fordel.

Fordelene ved at deltage er nemlig flere end ulemperne. Selvom de lister de to blodprøver som en ulempe i papirerne, vil de betyde, at de kommer til at forstå min krop bedre, altså at de får en dybere forståelse for lige præcis min krop. Det kan da kun være en fordel. 

Derudover vil man, hvis man havner i forsøgsgruppen, undgå overstimulering. 

Deltagelse i et forsøg kan afføde et ekstra frisk forsøg på det offentliges regning. Det er som "betaling" og det er bare guld værd. 

Igen, det står ikke i papirerne, men jeg synes virkelig også det gør noget godt for min samvittighed, at jeg kan bidrage med at de udvikler behandlingen til at blive mere effektiv. Der er andre kvinder, der har lagt krop til før mig og det er takket være dem, at vi overhovedet har en behandling, vi kan blive tilbudt som ufrivilligt barnløse. Der er ingen garanti for at det vil gøre os til forældre, men jeg kan godt lide følelsen af at give tilbage til verden. Måske er det pivirrationelt men det betyder altså noget for mig. 

Til sidst

Selvom første skridt på vejen til babylykke er en positiv graviditetstest, er det som bekendt ikke alle tests med to streger, der munder ud i et barn. Dette fylder rigtig meget i mit hoved, så jeg spurgte den flinke dame fra klinikken i telefonen om, hvad succeskriteriet for forsøget var. Var det en positiv graviditetstest eller en graviditet, der ender i et barn. Til min glæde svarede hun at det var den med barnet. Ja tak! Så sigter vi mod det samme, tænkte jeg. Som jeg skrev ovenfor, måske er det irrationelt men det betyder bare noget for mig. 

Jeg synes, det er enormt spændende - både af personlig og af akademisk interesse. Jeg glæder mig til at tage hul på det hele og forhåbentlig snart blive mor.