I dag har jeg, igen, talt i telefon med den flinke dame fra klinikken. Jeg skrev i en mail til hende tidligere i dag, at vi havde nogle uddybende spørgsmål, inden vi kunne sige ja eller nej til forsøget og så ringede hun her i eftermiddags til aftalt tid.
Jeg fik spurgt om de spørgsmål, jeg havde skrevet ned på forhånd og jeg har nu så meget ro i sindet at jeg faktisk føler mig overbevist om, at vi da selvfølgelig skal med i det forsøg. Ikke - kun - fordi man gerne vil bedrage til at lægevidenskaben bliver klogere men fordi vi tror på, at det faktisk vil højne vores chancer for at blive forældre. Taget i betragtning af, hvor meget i tvivl, vi har været og at vi faktisk havde besluttet os for et nej, så er det ekstra vildt at vi nu skal til at deltage i medicinske forsøg. Manden har givet mig lov til at bestemme om vi skal med eller ej, og jeg føler at vi skal med. Så vi gør det. Så snart Manden kommer fra job i dag, skriver vi en mail til den flinke dame at vi gerne vil sige ja.
Jeg er så spændt på at komme i gang. Måske er lykken snart med os?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar