Ægudtagning og status

Indrømmet, det sidste døgns tid har været et af de vildeste i mit liv. Jeg er slet ikke sikker på, om jeg kan formulere mig sammenhængende men det skal komme an på et forsøg. Om ikke andet så fordi jeg tror, det bliver rart at have det skrevet ned mens alt er i frisk erindring.

I går var Store Ægudtagningsdag. Jeg var ikke bange men jeg var spændt. Jeg øver mig rigtig meget i ikke at bekymre mig unødigt men det er vist svært ikke at være påvirket af sådan en forestående oplevelse. Til scanningen i mandags fik vi at vide, at vi var oppe på hele 17 æggeblærer. Det var selvfølgelig en rigtig fed nyhed men jeg forsøgte efterfølgende at slå koldt vand i blodet. For 17 æggeblærer er overhovedet ikke det samme som 17 æg og der var jo ingen der vidste, om vi overhovedet var i stand til at lave befrugtede æg. Sådan sagde jeg til mig selv hele resten af mandag og hele tirsdag. Tirsdag aften (i forgårs) pumpede adrenalinen i min krop i sådan en grad, at det egentlig er et under, at jeg faktisk faldt i søvn og fik en god nattesøvn. Onsdag morgen (i går) var den dog stadig helt vildt overgearet - og det til trods for at jeg egentlig ikke var bange. Spændt, absolut, nervøs, kun lidt men bange var jeg ikke.

Nå, os til klinikken, hvor manden listede ind på herreværelset for at lave en prøve. Jeg blev lagt på en seng og iførte mig derpå hospitalstrømper, imens jeg ventede på at den beroligende medicin begyndte at virke. Fantastisk følelse at mærke, hvordan musklerne endelig begyndte at slappe af. På et tidspunkt kom en sød sygeplejerske og lagde et venflon på mig og lige pludselig var klokken 8.00 og det var tid til at gå i gang.

Jeg har ikke nogen tidsfornemmelse af, hvor længe det tog (tak morfin) men egentlig tror jeg, det hurtigt var overstået. Smertemæssigt var det virkelig ikke noget at regne for noget og den ene gang, jeg sagde av, fik jeg bare en dosis morfin til og så var det ligesom det.

Jeg blev hjulpet ud til sengen igen, hvor jeg lå og blev klar i hovedet igen. Jeg føler egentlig selv, det gik ret hurtigt. Manden blev dernæst instrueret i, hvor der var morgenmad til os og jeg formåede at spise tre stykker franskbrød og drikke to glas vand, imens jeg prøvede at komme af med den hikke, jeg havde fået efter udtagningen var overstået. Ih, hvor var jeg egentlig sulten. ;)

Vi fik 17 æg ud, hvilket var helt fantastisk, og så var det ellers bare at vende næsen hjemad. Jeg var helt klar i hovedet og følte mig egentlig ret vågen men crashede alligevel på sofaen, da jeg kom hjem og sov lidt over 3 timer. Vi havde så også været oppe siden 4.45.

Jeg havde ikke brug for at tage smertestillende (to pamoler) før klokken 17.00 og i det hele taget var det ikke spor slemt. Det var mest bare kedeligt at ligge på sofaen hele dagen.

Jeg har sovet godt i nat og var selvfølgelig spændt på at ringe til klinikken for at høre, hvordan det var gået med befrugtningen.

Status i dag er:

2 æg var umodne og kan derfor ikke bruges

4 æg er lidt usikre og kan gå begge veje - vi ser tiden an med dem.

Og nu til det fantastiske:

Vi har 11 befrugtede æg pt!!

Det er helt vildt!! Det føles som en kæmpe sejr overhovedet at vide at vi er i stand til at lave befrugtede æg. Jeg tør overhovedet ikke tro på det - og det til trods for at jeg har brugt hele formiddagen på at informere folk om det. 

Det er så VILDT!!!