Jeg fik taget 17 æg ud for en uge siden, hvoraf de 15 var modne og blev befrugtede. Så blev de til 11 som blev til 13, så hed det 9 og hele baduljen endte med 4 perfekte blastocyster. Hvoraf den ene blev lagt op i forgårs.
Selve ægoplægningen tog ganske få minutter og var, på den måde, en meget udramatisk omgang. Samtidig er det øjeblik, da jeg så blastocysten på skærmen inden oplægningen, det største øjeblik i hele mit liv. Jeg har aldrig set noget så smukt i hele mit liv og håber sådan at den klarer det. At det er den, der bliver vores ønskebarn.
Jeg har brugt det sidste lange stykke tid på at kigge på blastocyster på nettet og jeg er helt enig med laboratoriedamen i, at den var af topkvalitet. Den var virkelig, virkelig smuk (og ja, jeg er vildt partisk men det må jeg godt være).
Så nu er jeg en PUPO/GIMBe. Eller "Gravid Indtil Modsatte er Bevist". Manden og jeg omtaler den som Blyp og det er ret hyggeligt men egentlig ved jeg ikke helt, om jeg tror på det. For det er jo aldrig lykkedes mig at blive gravid før. Dermed sagt: Jeg tror på at vi nok skal blive det. Og at vi nok skal blive forældre. For vi kan lave blastocyster som er af topkvalitet. Men jeg tror ikke på dette her forsøg. Det ville være for fantastisk, hvis det lykkes nu. Men det ville være fantastisk! Og jeg ønsker det af hele mit hjerte.
Jeg vil være ærlig og sige, at jeg - for en sikkerheds skyld - lidt er begyndt at forholde mig til "næste behandling". Jeg ved ikke helt om det er af pessimisme, realisme eller fordi "barnløs i behandling" er så meget en del af mit liv at jeg ikke rigtig kan forestille mig at det skulle lykkes. Det ser ret deprimerende ud på skrift, men på en måde har jeg lidt affundet mig med at mit liv indeholder sorgen over at være barnløs. Og det lyder helt absurd når jeg, måske, har et lille liv der vokser i mig lige nu. Altså, hvis blastocysten har klaret det. Det håber jeg, den har!! Hold nu fast, lille skat!
- I øvrigt, ikke? Det er virkelig frustrerende at man ikke kan stole på sin krops signaler. Det der Crinone BOMBER mig simpelthen med falske symptomer og har gjort det siden dagen efter ægudtagningen. Kvalme, svimmelhed, træthed, stikken i underlivet, lændespændinger, tørre slimhinder - you name it. Det var jeg dog forberedt på så jeg ser det nok mere som et quirk ved Crinone. Ikke mindst fordi det startede mens alle æggene var på klinikken. Jeg tror i øvrigt ikke, jeg tester før tid. Jeg har stadig Ovitrelle i kroppen og da det giver falsk positiv, ser jeg ingen grund til at prøve. Også fordi jeg er rædselsslagen for at fange en bio.
Der er en hel UGE tilbage til testdag!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar