Jeg tror ikke på det

Jeg er nok lidt pessimistisk i dette her indlæg og det beklager jeg på forhånd. Men jeg tror ikke på dette her forsøg. I går aftes, da jeg tørrede mig efter et toiletbesøg, var der blod. Primært brunt udflådsblod (og noget klartudflåd samt de obligatoriske crinoneklumper) men også en klat frisk, klar udflåd med et par ganske tynde tråde af frisk blod i. Der har ganske vist ikke været blod siden (kun lidt brunt og sort Crinone) men jeg tror ikke på det. Jeg FØLER mig ikke gravid! Jeg har en idé om at det vil sætte sig på humøret og gøre en følelsesladet men jeg føler mig PRÆCIS som jeg plejer. Så jeg tror ikke på det.

Jeg har selvfølgelig en krop, der hjertensgerne bidrager med gavmilde mængder falske symptomer og når man så kombinerer førnævnte krop med 2xdaglig Crinone (progesteron) - så kan man ikke stole på noget som helst.

Heller ikke på det der underliv som kramper og har gjort det tre dage i træk nu. Det føles nemlig overhovedet ikke som de graviditetssymptomer, jeg har hørt om. Som de berømte ligamentsmerter. Det føles bare som muskelkramper. De gør ikke ondt men man bliver ret træt i musklerne efter nonstop krampe 9 timer i streg. “Jamen måske er det et godt tegn alligevel”, kunne man jo så tænke. Tjo... hvis ikke det var for hormontilførslen (som jo uvilkårligt VIL rode med ens krop) og fordi min krop, som sagt, generelt er vild med at prøve at narre mig. Jeg er slet ikke i tvivl om at mens KOMMER - det er mere et spørgsmål om, om den når at starte inden på onsdag, hvor jeg har testdag.

Jeg har helt vildt dårlig samvittighed overfor Manden, vores familier og venner samt jer, der læser med. Folk krydser fingre og er håbefule men jeg ved bare, vi kommer til at skuffe dem. Jeg gruer virkelig for at skulle informere vores pårørende om at det ikke gik. Om at skulle ringe til Manden på onsdag og fortælle ham at det ikke gik. Jeg har helt vildt dårlig samvittighed over at holde folk for nar.

Summa summarum: Jeg tror ikke på det. Men så må vi prøve med en igloblastocyst.