lørdag den 7. oktober 2017

Sig nærmer tiden

Nu nærmer vi os vist ægudtagelsesdagen. Jeg tror, det bliver onsdag i næste uge (i dag er det lørdag). Vi var til scanning i går og det var heldigvis en god oplevelse. De fandt de 9 æg på den højre æggestok, som de snakkede om i forgårs samt 5 på den venstre. Det er altså en follikel mere end de snakkede om i forgårs. Det er jeg bestemt ikke ked af. :) Slimhinden havde også en god tykkelse, sagde de, så det er også dejligt at høre.

Jeg kan godt mærke at jeg begynder at spekulere ret meget i, hvor mange æg der mon bliver, hvor mange af dem er modne samt, selvfølgelig, om et af dem er vores ønskebarn. Hvis alt går vel, vil der i næste uge blive skabt små, genetiske sammensmeltninger af Manden og mig. Det er helt vildt at tænke på for det tror jeg aldrig, vi har opnået før. Jeg håber sådan og beder til af hele mit hjerte at et af dem er vores ønskebarn. Der er intet i verden jeg ønsker mig mere end vores ønskebarn!!

Hvor er der dog længe til mandag, hvor vi skal til scanning igen.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar